Hjem

Når flyet sætter hjulene i landingsbanen i Kalaallit Nunaat/Grønland kommer jeg hjem. Sådan føles det. Hver gang. Selv når der går flere år imellem mine besøg er det helt det samme. Jeg er delvist vokset op i Grønland. Min far boede i Thule, i Maarmorilik og i Nuuk fra jeg var 7 år gammel og til jeg blev voksen. Derefter fandt jeg andre grunde til at være i Kalaallit Nunaat/Grønland, hvad enten det var arbejde i borelejre i Østgrønland, sejlads i Sydgrønland eller en skitur på tværs af Indlandsisen.

Mit arbejdsliv bragte mig væk fra Grønland, og i en årrække fokuserede jeg på fredsopbygning, menneskerettigheder og ligebehandling i konfliktramte lande f.eks. Nepal, hvor jeg boede med min familie i to år. Jeg arbejder fortsat med at fremme bæredygtig fred og bekæmpe ulighed, nu som Co-Director i NGO’en Conducive Space for Peace, som jeg grundlagde i 2016. Målet er at gøre op med uligheden i det internationale system og de post-koloniale magtdynamikker i verden. Men det er jo ikke kun ude i resten af verden, det foregår.

Også den dansk-grønlandske relation bærer præg af ulige magtdynamikker og en indgroet strukturel racisme. Jeg har siden starten af 2024 undersøgt, om noget af det, jeg har lært i arbejdet med ulighed, menneskerettigheder og fredsopbygning ude i verden, kan være med til at gøre en forskel for at bekæmpe strukturel racisme, og så den dansk-grønlandske relation bliver mere ligeværdig. Min forfattervej slynger sig ind i min grønlandske historie, både da jeg for over 30 år siden udgav Brutal Skønhed på Gyldendal og nu, hvor jeg udgiver bogen Urkraft – en roman om arven fra kolonitiden og styrken til forandring.